Kontakt
post@koebenhavner-oplevelser.dk
Skriv gerne og få hurtig svar.
CVR 29 42 33 69
Tlf. 31 44 36 00
Firmaer, foreninger og private kan få deres egen guide.
Ring eller skriv en mail
Københavner oplevelser
Telefon 31 44 36 00
Send gerne en mail, da vi ofte er på tur med grupper og således ikke kan besvare telefonen.
Bestil en tur - klik her og udfyld skema
Bestilling af gruppetur for seniorgrupper, foreninger, firmaer og klubber.
Københavner-oplevelser.dk har gode guider til byvandringer og omvisninger.
Priser
1.900 kr.: Op til 30 deltagere
1.800 kr.; Op til 25 deltagere
1.200 kr.: Op til 12 deltagere
Minimum 1.600 kr. for ture i Dragør og Roskilde.
Cirka 3 uger før turen finder sted, fremsendes en faktura på aftalt beløb.
Kan afbestilles indtil 14 dage før turen afgår, herefter faktura bedes betalt.
Nye ture 2023
Hoteltur - hoteller i København
Der var vækst i turismen indtil 2019 og derfor så mange nye hotelprojekter så dagens lys. Coronaen bombede turismen tilbage til næsten ingenting.
I 2020 stod de mange hotelprojekter færdige, men de manglede deres sædvanlige gæster.
På denne tur ser vi på Arne Jacobsen - SAS Hotel, Hotel Nimb, det nye milliard dyre Hotel "Villa Copenhagen", Istedgadehotellerne, Missionshoteller, hostels og videre over på Kalvebod Brygge til hotellerne der. Vi kommer ind i 2-3 hotelreceptioner. Der holdes kaffepause undervejs.
Gåtur 2-3 kilometer
Rådhuset - Glyptoteket - Hovedbanegården
Alle tre bygningsværker er opført i røde mursten af tidens populære arkitekter fra cirka 1890 til 1920. Stilarten er historicisme.
Arkitekterne er Vilhelm Th. Dahlerup og Heinrich Wenck.
Vi ser på bygningerne og hører om deres historie. Ser Hovedbanegården indefra, de flotte udsmykninger og meget mere. Spændende tur.
Teatertur - Ludvig Holberg tur
Første danske teaterstykke opførtes 22. september 1722 og det er nu 300 år siden. Stykket blev opført på Grønnegade Teatret og det var skrevet af vores navnkkundige forfatter Ludvig Holberg.
Vi går i "Holbergs fodspor", dvs. de steder han boede og virkede. Turen går fra Universitet via Det Kgl. Teater til stedet hvor Grønnegade teatret engang lå. Gåtur 3 - 4 kilometer.
Sære hændelser og historier - på Nørrebro
Gåtur 1-2 kilometer - hør om
1) Første arbejderstreje på Nørrebro Fælled i 1871. Louis Pio arrangerede.
2) Nørrebro i brand - om BZ bevægelsen og kampe mod systemet.
3) Folkestrejken i 1944 - hør om konfrontation mod Besættelsesmagten.
4) Hypnosemordene i 1951 - et dobbeltdrab i forbindelse med bankrøveri.
5) Blågårdsgade og Blågårds Plads. Se området og hør historien.
Mødested på Sankt Hans Torv - cirka 2-3 kilometer
Kirkegårde
Assistens Kirkegården
Assistens Kirkegård blev anlagt som en ”hjælpe” - assisterende kirkegård i 1761 - for kirkerne i middelalderbyen. Først kirkegård for de fattige og ind i 1800-tallet blev de kendte og rige begravet her. Her ligger mange forfattere, komponister, industrifolk og andre grupper. Martin Andersen-Nexøe sagde: ”Nørrebro er Danmarks største intellektuelle by hvis vi tæller de døde på Assistenskirkegården med”.
Vi besøger cirka 25 gravsteder - turen varer 1½ time og 1 kilometer.
Kvindeskæbner - på Assistens Kirkegården
På en spændende omvisning hører du om rige kvinder og deres luksusliv, og fattige kvinder der fik en grum skæbne
Holmens Kirkegård
Holmens Kirkegård blev anlagt i 1666 som den første kirkegård udenfor voldene. Først for mindre bemidlede matroser og deres familier, der boede i Nyboder. I 1728 fik flådens officerer og skibsførere lov til at blive begravet her og mindesmærker blev tilladt. I 1800-tallet blev berømte komponister, forfattere, politikere og andre stedte til hvile her. I nyere tid hviler kendte mennesker. Hør gribende historier om bl.a. Johanne Louise Heiberg, H.C. Lumbye, Sven Auken og mange andre.
Varer 1½ time og 1 kilomete
Vestre Kirkegård
Vestre Kirkegård - anlagt 2. november i 1870 og derfor 150 års jubilæum i 2020. Danmarks og Skandinaviens største kirkegård. Her ligger begravet mange kulturpersonligheder for fra 1900-tallet.
Seværdig er ”Det Røde Hav” hvor Socialdemokratiske politikere ligger begravet her.
Varer 1½ time og cirka 3 kilometer.
Det Røde Hav - tur omkring Det Røde Hav med socialdemokratiske ministre og kommunister som har trængt sig ind her.
Turen varer 1 time og omhandler de afdøde ministre, hør om deres gode og mindre god politiske gerninger iblandet lidt sladder. Dansk politik de sidste 60 år
Byvandringer
Carlsbergbyen
Carlsbergbyen - på den historiske bryggerigrund. Ølbrygning ophørte 2008 og siden 2012 er den nye bydel vokset frem. Her kommer 3.100 boliger og cirka 6 - 10.000 beboere, Her kommer 9 højhuse, butikker, gallerier, cafeer og meget mere.
Flere bygninger er fredet og skal bevares. Hør om Carlsbergbryggeriet, 2 x bryggerfamilier Jacobsen og den nye Carlsbergby.
Varer 1½ time og cirka 1 kilometer.
Mødested på Carlsberg Station
Nordhavn - moderne livsstil
I den gamle Frihavn etableret 1891-94 og forladt igen i 2014 er vokset en ny bydel frem: Postnummer 2150 Nordhavn. Her ligger 5 moler med nye bydele, det er bl.a. FN-Byen, og Århusgadegadekvarteret, som nu er den mest udviklede. Her finder vi bl.a. The Silo og Frihavnstårnet, som begge er indpasset i tidligere DLG Siloer, Lüders Parkeringshus med konditaget, Portland Cement siloer er omdannet til kontor miljøer.
Turen begynder ved Orientkaj Metro Station, hør om den nye Metro, FN Byen, containerhavnen, krydstogtsterminaler, tur rundt i Århusgadekvarteret m.v. 1½ spændende time og cirka 2 kilometer
Christianshavn
Christianshavn er den mest populære og farverige bydel i København. Grundlagt af Christian 4. og bydelen er aldrig brændt. Derfor har vi stadig de oprindelige borgerhuse og købmandsgårde, som vi ser nærmere på. Se det flotte Eigtveds pakhus og videre langs kanalen og op på Christianshavns Vold. Vi ser indenfor i den flotte barokkirke Vor Frelser Kirke (i dagtimerne) og videre til Amagergade med ”Huset på Christianshavn”.
Mødested ved Metroen på Christianshavns Torv.
Turen tager 1½ time - længde 2 kilometer
Vesterbro
Vesterbro opstod som arbejderbydel efter 1850. He lå industrier, baggårdshuse og lejlighederne var små. Vesterbro har skiftet ham og er nu et populært sted at leve og bo. Der er stadig vidnesbyrd om forrige tider.
Turen slynger sig gennem Istedgade, Halmtorvet og Skydebanehaven.
Hør om bydelen fra dengang til nu, ejendomme, slumlejligheder, Dan Turell, besættelsestiden og meget mere.
Turen varer 1½ time og længde 2 kilometer
Nørrebro -
Nørrebro var også arbejderbydel fra 1850 - 1950. Her lå også baggårdshuse og små lejligheder til arbejderne. I nutiden er Nørrebro et populært sted at bo og leve. Nørrebro er også etnisk - her bor over 80 nationaliteter. Nørrebro er også hjemsted for 2 kriminalgåder: Danmarks største seriemorder og Hypnosemordene.
Ad Jægersborggade, Nørrebrogade, Jagtvej 69, kort tur gennem Assistens Kirkegården, Kapelvej og til Blågårds Plads.
Varer 1½ time og cirka 3 kilometer.
Østerbro
Østerbro blev først bebygget cirka 1880 til 1920 og er derfor velhavernes bydel med store herskabslejligheder og mange pladser og grønne parker. Tur fra Trianglen via Brumleby og Søerne, Kartoffelrækkerne og kort tur gennem Holmens Kirkegård.
Hør om bydelens historie, H.C. Andersen, Brumleby, Søerne og kort tur gennem Holmens kirkegård.
Varer 1½ time og cirka 2-3 kilomete
Christian 4.’s bygninger
Christian 4. er uden tvivl den mest populære og byggeglade konge gennem tiderne. Han udvidede København til dobbelt størrelse med Frederiksstaden, Kongens Have og Nyboder.
Turen begynder ved Rosenborg Slot, som vi ser nærmere på og videre gennem Kongens Have til Rundetårn og Regensen. Videre til Gråbrødretorv, her lå Gråbrødre Kloster og senere Corfitz Ulfeldt og Leonora Christines Gård. På selv samme torv stod en skamstøtte for Corfitz Ulfeldt, der forråede Danmark i krigene mod Sverige.
Hør om Christian 4. og hans samtid, hans bygninger og private liv.
Længde cirka 2-3 kilometer og varer 1,5 time.
Byvandring - vi kommer ikke indenfor de steder vi passere
Op og ned langs Nyhavn
Nyhavn blev udgravet af svenske krigsfanger i årene 1671-73 og i de følgende århundreder lagde mindre sejlskibe til her. De ældste huse er fra 1700-tallet og havnen rummer flere berømte værtshuse og bordeller, hvoraf flere berømte værtshuse stadig eksisterer.
Nyhavn var en ganske farverig havn med sømænd og Nyhavnspigerne.
Flere berømte personer har boet her, det er bl.a. H.C. Andersen og komponisten Kuhlau har boet her.
Varighed 1½ time. Mødested ved Nyhavnsankre
Frederiksberg
Først kom Frederiksberg Slot 1699-1703 og Frederiksberg Have - i 1800-tallet kom byen til og den blev kommune efter 1850. Frederiksberg Kirke 1732-34 og Frederiksberg Alle var oprindelig kongens private vej til slottet. Tur fra Frederiksberg Rådhusplads via Allegade til Runddelen og kort besøg i Frederiksberg Have. Videre ad Frederiksberg Alle tll Skt. Thomas Plads. Også om Lorry, syngepiger, teatre og meget mere
Varer 1½ time og cirka 2 kilomete
Dragør
fiskerbyen på Amager går tilbage til middelalderen med de store sildemarkeder. Siden kom sejlskibstiden og skipperne tjente gode penge, og byggede den nuværende historiske bydel. Havnen var omdrejningspunktet med fiskeri, bjergningstjeneste og lodseriet.
Jødesejladserne begyndte i 1943 og jo - der er meget at se på og høre om på en tur gennem historiske Dragør.
Varer 1½ time og cirka 2 kilometer
Valby
Valby var en landsby udenfor København og storbønderne samledes ved tingstene. Efter 1850 voksede Valby sammen med København og der kom arbejderboliger og industrier derude.
Carlsberg kom til i 1847 på Valby Bakke og Nordisk Film i 1906. Rundtur fra Tingstenene via Nordisk Film, Valby Bibliotek (tidligere Rytterskole), Valby Station, Jesuskirken til Carlsberg.
Frokost: Bræddehuset er godt og hyggeligt sted. Kan anbefale et Stjerneskud med tilbehør. Koster 149
Slotsholmen rundt
Slotsholmen har været magtens centrum lige siden middelalderen. Gennem århundrederne lå her 4 borge og slotte før end det nuværende Christiansborg Slot. Historisk tur rundt på Slotsholmen, hør om de tidligere slotte, Ridebanen, Hofteatret og De Kongelige Stalde. I Bibliotekshaven lå Christian 4.’s krigshavn og i Bryghuset, bryggede man øl til orlogsflåden. Thorvaldsens Museum var tidligere vognstald for kareter.
Spændende tur - hør om slotte, konger, Struense og Caroline Mathilde, Danmarkshistorie og meget mere.
Varighed 1½ time. Længde 1,5 kilometer
Lyngby og Bondebyen
Kongens Lyngby går tilbage til middelalderen og lå på kongevejen til Hillerød. Lyngby Kirke er prægtig med kalkmalerier og med nyt alter af Christian Lemmertz. Videre på tur gennem Bondebyen med bindingsværkshuse og mange huse med stråtag. Her begyndte Lyngby for 800 år siden. Nu en poleret og hyggelig by med velhaverhuse. Hør om Bondebyen, personer og andre gode historier.
Kan afsluttes med Dagens ret hos spisestedet Frk. Friis, tidligere byens købmandsbutik. Varer 1½ time.
Lise Nørgaard og Matador - i Roskilde.
Hun er født i 1917 og opvokset i et borgerligt hjem. Nu 104 år og tillykke med det.
Matador - kender alle. Lise Nørgaard har hentet utrolig meget inspiration fra sin tid i Roskilde til den populære serie.
Hør om Lise Nørgaard liv og levned i Roskilde, de steder hun har boet og den meget inspiration. En anderledes og spændende tur. Bliv overrasket og få et smil.
Varighed 1½ time og gåafstand 1½ kilometer.
Roskilde byvandring og Roskilde Domkirke
Roskilde er en af Danmarks ældste byer, den blev grundlagt i vikingetiden. Flere af byens gadenavne bærer historiske navne.
Turen begynder på Hestetorvet og et kik ind på Gråbrødre Kirkegården. Videre ad Alagde og forbi Roskilde Kloster og Roskilde Museum. Prinsens Hotel, Stændertorvet, Palæet og en tur rundt om Roskilde Domkirke.
Besøg gerne Roskilde Domkirke med grave for 21 konger og 19 dronninger.
Metrotur - oplev storbyen at kende
Vi tager Metroen til flere stationer og hører om København netop der. By rundture på en ny måde.